Vi elsker solen, og higer efter den, når den ikke har vist sig i noget tid. Men når den skinner på fuldt blus, er det vigtigt at skærme sig for den – både ude og inde.
Solafskærmning til vinduer er en vigtig foranstaltning for at kunne kontrollere solens påvirkning af indeklimaet. Solafskærmning kan både begrænse solens varme og holde generende lys ude. Afskærmning forhindrer at der bliver alt for varmt i rummet, og udelukker blændende stråler og reflekser, så det er behageligt at opholde sig eller arbejde i lokalet.
Når man taler om solafskærmning vinduer, skelner man mellem indvendig og udvendig afskærmning. Hvilken type af afskærmning der er bedst, afhænger af en række forhold, som man bør tage i betragtning. For eksempel hvilken retning vinduet vender, hvad rummet bliver brugt til og hvor meget der skal blændes af for lyset.